Undertal, undertal, undertal.

Som rosinen i pølseenden skulle 2.herre lørdag forsøge at redde æren for herreafdelingen. Modstanderen var TÅF2 og målet var klart: Revanche, revanche, revanche!!!

Med 17 marksspillere var det et ÅFS-hold i noget nær stærkeste opstilling. Kampen var fra start meget lige med pæne chancer i begge ender. ÅFS led desværre allerede efter få minutters spil den første af 11(!!) udvisninger men kampen igennem formåede TÅF ikke at spille sig frem til det store i overtal. I stedet var det ÅFS der i overtal kom foran 1-0 v. Henri. Jublen var kort for få sekunder efter udlignede TÅF. 1. periode sluttede 1-1.

Fra 2. periodes start satte ÅFS sig på spillet. Fine kombinationer rullede frem over Frysehusets isnende planker og TÅF svarede kun igen med sporadiske kontrachancer. Derfor var det ekstra ærgeligt, at det netop var syd-boerne som kom foran 2-1 på et ellers ganske smukt mål. Ellers var 2. periodes store oplevelse vel en enlig tilskuer med mikrofon;-)

I 3. periode forsøgte ÅFS fortsat at sætte sig på spillet. Det valgte dommerne at taksere til en sand regn af udvisninger og endelig fik TÅF udbytte af deres overtal da en back driblede igennem midten og sendte et fint slagskud afsted. ÅFS havde dog stadig troen…det endda på trods af at holdet med 4 minutter igen blev ramt af nok en 2'er til dagens top-scorer (udvisningsmæssigt) Mads Spanggård. I undertal blev presset lagt højt og fortjent lykkedes det ÅFS at reducere ved Christian Gram. Desværre forlod Mads i jubel boksen. Resultat? Nok en 2'er! ÅFS formåede dog en mand i undertal at lægge et tungt pres de sidste 2 minutter og kun udtur og en velspillende TÅF-keeper holdt ÅFS fra faddet. Kampen endte derfor 3-2 til TÅF2.

Kampens resultat var måske lidt misvisende. ÅFS2 spillede sæsonens bedste kamp og holdet viste at man er kommet utroligt langt på det halve år som er gået. Især var det glædeligt at se at holdet kunne mønstre tre kæder der holdt niveau hele kampen. Endnu mere glædeligt var det at se 2. herrernes øl-staffet men det er en helt anden historie;-)

Skriv et svar