Ungdommen slog Mørke

U11 har i forrige sæson haft et par kampe mod netop Mørke, hvor Mørke har stået med sejren til slut, og derfor var alle drengene enige om at kampen i dag skulle blive første sejr over Mørke.

Holdet bestod af Anders, Christian, Ask, Lasse, Buster og Jonas. De spillede i pauserne af herrernes kamp, kampen varede derfor to gange 8 min.

Drengene startede ud med at vise rigtig flot spil – et par af de fokusområder holdet har haft indtil nu i sæsonen har været at få snakket sammen og pas og løb. Hvis der var noget de viste var det netop dette. Rigtig flot sammenspil, hvor de snakkede flot sammen og bevægede sig rundt både med og uden bold. Det flotte sammenspil resulterede i to flotte mål af Anders og et
flot skud udefra fra Buster som også gik i mål. Der gik ingen mål ind, så
første periode endte 3-0 til ÅFS.

I anden periode forsatte det flotte spil og her fik Anders scoret sit 3. mål på en smart lille detalje. Også Ask kom på scoringstavlen, og da drengene fik lukket af bagtil, sluttede kampen 5-0 til ÅFS-drengene!

Rigtig flot spil, hvor alle drengene formåede at tage det de havde trænet i Frydenlund med sig ind i kampen. Som træner kunne man ikke være andet end stolt – og der har været roser til deres spil efterfølgende! Rigtig flot klaret drenge!!

 

Skriv et svar