Vellykket træneraften

I et forsøg på at dygtiggøre hele klubbens samlede trænerstab afholdte Århus Firma Sport torsdag d. 25. og mandag d 29. august et trænerseminar hvor udvalgte medlemmer fremlagde diskussionsoplæg.
Efter fællesspisning lagde formanden ud med en gennemgang af organisatoriske faldgruber og praktiske oplysninger inden Signe tog over med et inspirerende indlæg om opvarmning og forebyggelse og behandling af idrætsskader. Til sidst på aftenen gennemgik Jesper trænerens rolle og kom med vejledninger til gennemførelse af en træning.
Mandag gav Tanja tips til mentaltræning og keeperøvelser inden formanden slavisk gennemgik spille- og turneringsreglement. Sidst på aftenen var det tid til at diskutere mål og ambitioner for klubbens hold i den kommende sæson.
I alt deltog 22 personer som alle fik noget godt med hjem i posen til fremtidige træninger. ÅFS takker alle de deltagende for aktiv tilstædeværelse samt foredragsholderne for en fin præstation. Seminaret var en kæmpe succes og vil uden tvivl blive gentaget.

Skriv et svar