Vi slutter sæsonen af med manér – en sejr!

At kampen skal spilles på udebane i Hasselagerhallen – bedre kendt som Frysehuset – en mørk onsdag aften betyder intet for pigerne. Fra pigerne forlyder det nemlig, at de er helt klar! Der er en grim plet fra efteråret, som skal vaskes væk – et træls 4-1 nederlag en dum lørdag formiddag i NRGi Park.

Der er løbet meget vand gennem bækken siden den sorte novemberdag, og til lokalopgøret har Pasgaard og AC en klar og kæmpe trup til rådighed – ikke mindre end 22 markspillere og 2 målmænd, kan der vælges imellem. Der er øvet skud, skub og skift til sveden har haglet af pigerne – heldigvis så dufter piger jo af blomster, når de sveder.

Spørgsmålene hober sig til gengæld op…

Tonser Liena igen igennem modstanderholdets forsvar og laver hattrick?

Tørrer Julie igen røv i sin modstander?

Afdribler Marie igen et halvt hold?

Råber Daisy igen højere end modstanderne ved kampråb?

Skyder Skov igen en modstander ned?

Starter Mia igen på mål?

… og kan Pia igen sige tak for kampen og sejren?

 

Kom ud og støt 2. damerne i lokalbraget, der spilles i aften kl. 20.30 i Hasselagerhallen, og få svar på alle spørgsmålene.

Skriv et svar