Viljen til sejr – Et stemningsfyldt kampreferat

Esbjerg II – ÅFS II 3-4 (1-1)(1-2)(1-1)

Dådådådådååååååådå – dådådådådååådåååååååååå – dådådådådåååm
Viljen til sejr (Chariots of Fire). Hvis nogen skulle være i tvivl, er ovenstående linie nynnet korrekt, naturligvis denne klassiske oscar-vinders kendingsmelodi.
Hvis det kniber lidt med melodien eller man føler at det er for besværligt at nynne samtidig med, at man læser, kan man få den optimale stemning til læsning af dette kampreferat med ovennævnte melodi her http://www.youtube.com/watch?v=xEF4zH6XHCk&feature=related.

Lørdag tog 2.-herrerne til Danmarks største fiskebutik, Esbjerg. Dette gjaldt hverken kampen om olympiske guldmedaljer eller religionsstolthed, men til en sportsbegivenhed, hvor verdens øjne end ikke så meget som skimtede hen. ÅFS II skulle møde Esbjerg II i et bundopgør i 2. division. Esbjerg med en enkelt sejr i 3 kampe hidtil, ÅFS stadig uden.

2.-herrerne kom som små underdogs i denne kamp og valgte derfor at beherske angrebsiveren fra start af og valgte at stå afventende på banen. Det viste sig at være en god ide, da Esbjerg mest levede på at smide høje bolde fremad, som ÅFS’erne havde særdeles godt styr på.
Esbjerg kom dog foran 1-0 i powerplay på et lidt heldigt mål sekunder før ÅFS blev fuldtallige. Stillingen blev dog udlignet inden pausen med et sandt fightermål af Mads. En meget lige periode.

I 2. periode overtog ÅFS langsomt initiativet og Esbjerg var aldrig rigtig helt farlige. Derfor var det også ganske ufortjent at Esbjerg bragte sig på 2-1 ved en kontra. Det blev dog udlignet med et smukt mål af Asbjørn i powerplay efterfulgt af et noget tilfældigt mål af Hans, der fik skrabet en løs bold ind i målet blandt adskillige venner og fjender.

3. periode tilhørte århusianerne i de første 15 min. 2-3 blev til 2-4 i det 8 min. på en velspillet kontra og sejren syntes i hus. Desværre reducerede Esbjerg kort efter og gjorde således at slutfasen på kampen blev utrolig hektisk. Esbjerg fik endda også bolden i mål, men det blev, heldigvis, korrekt underkendt da den blev sparket ind. 2.-herre kunne ånde lettet op og første sæsonsejr var i hus.

Hele holdet spillede en fantastisk kamp, hvor aftalerne blev holdt hele kampen igennem og defensiven fungerede i det hele taget rigtig godt. Især det århusianske forsvar spillede fremragende.
Resten af holdet spillede samtidig også ganske fornuftigt og kåringen af ”Man of the Match” blev derfor ikke helt nemt. Stemmerne var spredt udover en stor del af holdet og hele 3 spillere endte således også med at måtte dele æren.
Hans, som altid et vanvittigt arbejdsraseri og indædt fight.
Skaft, lukkede sikkert af i målet
Claus, var en sikker back og spillede med stor autoritet nede i forsvaret

ÅFS’erne var det bedste hold på banen den dag og sejren kunne måske være blevet større, men stolpen stod adskillige gange i vejen for århusianerne, desuden blev der heller ikke set nogen grund til at satse alt for meget, da vi havde teten.
I kampen kom århusianerne også tilbage til det der kendetegnede holdet sidste sæson, nemlig en fantastisk fightervilje, god holdånd, hvor man var villige til at ofre sig for hinanden og frem for alt viste de en vilje til at sejre.

Herefter var det noget sjovere at køre hjem til Århus, hvor Carsten havde gjort julefrokostmaden klar og sørget for at fylde køleskabet med øl til 2.-herres julefrokost. En sejr var den perfekte optakt til en god brandert lørdag aften, som dog blev efterfulgt af en knap så god træning søndag aften….

Det var desuden første gang 2.-herrerne trak i deres nye trøjer, hvilket holdet takker Kim mange gange for. Husk at de ikke må tørretumbles!!!!

Topscorerlisten

Mads: 3+2
Casper: 3+1
Thomas: 2+2
Hans: 1+2
Asbjørn: 2+0

Bisselisten

Mads: 2 min
Jacob D: 2 min
Hangaard: 2 min
Adam: 2 min
Hans: 2 min

Man of the Match

Jesper: 1 gang
Claus: 1 gang
Skaft: 1 gang
Hans: 1 gang

Skriv et svar