Vind eller forsvind kamp lørdag, kom og støt damerne.

ÅFS-damerne spiller lørdag kl. 13.00 sæsonens sidste hjemmekamp, og det er ren vind-eller-forsvind – medmindre Odense vinder over Bulldogs-pigerne, så er ÅFS tvunget til at tage to point mod de regerende mestre fra Outlaws.
Det er i sig selv en svær opgave mod de teknisk dygtige og Europa Cup-rutinerede Outlaws-spillere.
Men på den anden side – i ÅFS-truppen har vi genfundet humøret efter det kedelige nederlag i Frederikshavn, og selvfølgelig tror vi på, at det kan lade sig gøre. Ellers var der jo ingen grund til at stille op.
MEN – det er vigtigt, at vi får den rette opbakning i hallen, så alle ÅFS-medlemmer (medtag gerne venner, familie og alle andre) opfordres hermed til at stille op med stemmer og hænder og bakke pigerne op. Så har de til gengæld lovet en hundrede procents indsats.

Kun Maj har meldt afbud, Maria er skadet efter forrige weekends uheld i Frederikshavn – ellers er der fuldt hold…

Opstillingen:
Målpiger: Anneli Helander – Tanja Christiansen
Backs: Mette Egeberg – Eva-Maria “EO” Lange – Majbritt Hansen – Gitte Sejersen – Vinnie Ellebæk
Centerspiller: Ditte Studsgaard – Mette Koefoed
Wings: Signe Sørensen – Trine Refsgaard – Astrid Christensen – Stine Chabert – Birgitte Hansen – Helle Andersen – Tine Nielsen.

Skriv et svar