Vind eller forsvind!

Som overskriften fortæller er det stort set vind eller forsvind for 2. holdet i morgendagens kamp mod Sunds. Et nederlag vil isolere ÅFS totalt i bunden af 1. division med minimum 5 point op til den frelsende 8. plads, og 4 point op til Sunds på den anden nedrykkerplads og blot 4 kampe tilbage.
Omvendt vil en sejr bringe ÅFS over Sunds og 8. pladsen vil ikke være langt væk. Så der er hårdt brug for at gentage udebanesejren over Sunds i lørdagens vigtigste kamp.

I dagens 2 andre kampe er det også Sunds, der er på besøg.
3. holdet tørster efter 6 nederlag i træk efter sejr, og var faktisk tæt på i sidste uge mod Holstebro. Denne gang skal det være, og træner Borg har hooket sit blad den modsatte vej for at overraske modstanderne.

1. holdet møder som sagt også Sunds, som med under 4 scorede mål i snit lever op til sit defensive ry. Set i lyset heraf kan ÅFS måske gøre sig forhåbninger om at lukke færre end 10 mål ind. Måske kan de endda gøre Team Århus kunsten efter og hente en sejr mod slutspilskandidaterne.

Skriv et svar