Vissenbjerg bliver i 1. division.

Idet de muntre rotter fra Vissenbjerg tabte begge kampe om oprykning til elitedivisionen til Sunds med hhv. 1-5 og 4-2 må fynboerne tage endnu et år i 1. division. Dermed er deltagerne i næste sæsons 1. division vest så småt på plads.

ÅFK er direkte nedrykker fra elitedivisionen. Odense FC II og Jetsmark Allstars FC er med som direkte oprykkere fra de 2. divisionspuljer. De sidste to hold må formodes at skulle findes blandt: Sunds FC II, Sønderborg FC & Tylstrup FC.

Sunds endte på den 7. plads der medfører, at holdet skal spille kvalifikation for at undgå nedrykning. Sønderborg blev nr. 2 i 2. divisions sydpulje, og har vundet to kval.kampe mod Vissenbjerg II, som tilsyneladende trak sig inden kval.kampene. Tylstrup endte som nr. 4 (!) i 2. divisions nordpulje. Men da ÅFK II (som nr. 2 i puljen) ikke kunne rykke op p.g.a. 1. holdets nedrykning, og da Randers (som nr. 3 i puljen) ikke ønskede at rykke op blev det altså Tylstrup, der fik æren af at skulle spille om oprykning.

Det lille regnestykke giver således følgende hold i 1. division vest:

Århus FK (N)
Herning FC II
Vissenbjerg GIF Floorball
Team Århus Floorball II
Esbjerg Sharks FC II
Skanderborg Real Killerbees FC
Jetsmark Allstars FC (O)
Odense FC II (O)
Sunds FC II/Sønderborg FC/Tylstrup FC

Skriv et svar